Din elregning består af tre dele: betaling til dit elselskab for selve strømmen, betaling for transport af strømmen gennem elnettet og afgifter til staten. Oven i det hele lægges 25 procent moms. Betaler du aconto, betaler du forud ud fra et forventet forbrug og bliver reguleret bagefter. Når du kender de enkelte poster, kan du se, hvad du faktisk betaler for, og hvilke dele af regningen du selv kan gøre noget ved.
Regningens tre blokke
Uanset hvordan din regning er stillet op, kan alle linjer placeres i en af tre blokke:
- Elselskabet: selve strømmen (spotpris eller fast pris), spottillæg og abonnement. Denne blok vælger du selv, når du vælger elselskab.
- Transport: nettarif og abonnement til dit lokale netselskab samt tariffer til Energinet, der driver det overordnede elnet.
- Staten: elafgift og moms.
Pointen er vigtig: Kun den første blok kan du påvirke ved at skifte elselskab. Transport og afgifter er ens, uanset hvem du er kunde hos. Når to elselskaber ser vidt forskellige ud i pris, er det altså alene tillæg, abonnement og eventuelle rabatter, der adskiller dem.
Aconto eller bagudbetaling?
Aconto betyder, at elselskabet opkræver et fast beløb forud, ofte for tre måneder ad gangen, baseret på dit forventede forbrug. Bagefter gøres der op: Har du brugt mindre end forventet, får du penge tilbage eller modregning, og har du brugt mere, får du en ekstraopkrævning.
Mange selskaber afregner i dag i stedet bagud måned for måned efter dit faktiske forbrug. Det giver færre overraskelser, fordi regningen følger virkeligheden. Aconto er ikke en ekstra udgift, men den flade betaling kan skjule, hvad strømmen egentlig koster dig, og en for lav acontosats kan ende i en stor efterregning.
Derfor får du kun en regning
I Danmark bruger vi den såkaldte engrosmodel. Den betyder, at du kun får en samlet regning fra dit elselskab, som opkræver alt på en gang: strøm, transport og afgifter. Netselskabet og Energinet sender ikke separate regninger, men får deres andel via elselskabet. Det er praktisk, men det betyder også, at mange tror, at hele beløbet går til elselskabet. I virkeligheden sender selskabet størstedelen videre til netselskabet, Energinet og staten.
Posterne på regningen en for en
Abonnement til elselskabet
Et fast månedligt beløb for at være kunde, typisk mellem 0 og cirka 40 kroner om måneden. Abonnementet er uafhængigt af dit forbrug, så det vejer tungest for dig, der bruger lidt strøm.
Spotpris eller fast pris
Har du en variabel aftale, følger din pris spotprisen, som fastsættes time for time på elbørsen Nord Pool. Har du fast pris, betaler du det samme pr. kWh i hele bindingsperioden mod et pristillæg for sikkerheden. Du kan følge de aktuelle priser på vores side med elpriser time for time.
Spottillæg
Elselskabets tillæg pr. kWh oven i spotprisen. Det dækker selskabets handelsomkostninger og fortjeneste og er sammen med abonnementet det vigtigste tal, når du sammenligner selskaber. Nogle selskaber deler tillægget op i flere linjer, for eksempel handelsomkostninger og profilomkostninger, så læg alle øre-tillæg sammen, når du sammenligner.
Nettarif og netabonnement
Betaling til dit lokale netselskab for at vedligeholde ledningsnettet og transportere strømmen det sidste stykke hjem til dig. Nettariffen afhænger af, hvornår på døgnet du bruger strøm: Den er billigst om natten og dyrest i spidslasttimerne fra klokken 17 til 21. Satserne varierer fra netselskab til netselskab, og du kan ikke selv vælge netselskab.
Energinets tariffer
Energinet ejer det overordnede transmissionsnet og opkræver en transmissionstarif og en systemtarif pr. kWh. De er ens i hele landet og opkræves via din elregning.
Elafgift
En afgift til staten pr. kWh. I 2026 er elafgiften midlertidigt nedsat til 0,8 øre pr. kWh ekskl. moms, hvilket svarer til 1 øre pr. kWh inkl. moms (kilde: Skatteministeriet, skm.dk). Historisk har elafgiften været en af de største poster på regningen, så nedsættelsen betyder mere, end den lille sats antyder. Læs mere i vores guide om elafgift.
Gebyrer og engangsposter
Ud over de faste poster kan der optræde engangsgebyrer på regningen, for eksempel rykkergebyr ved for sen betaling, betalingsgebyr ved visse betalingsformer eller et flyttegebyr, når du melder flytning. Gebyrerne skal fremgå af selskabets prisliste. Ser du en post, du ikke forstår, har du krav på en forklaring, så spørg selskabet.
Moms
Der lægges 25 procent moms på alle posterne, også på afgifterne. Du betaler altså moms af elafgiften. Tjek altid, om en pris er oplyst med eller uden moms, når du sammenligner: Som privatkunde er det prisen inkl. moms, der gælder for dig.
Regneeksempel: en måned med 300 kWh
Her er et forenklet eksempel med runde tal, alle inkl. moms, så du kan se, hvordan posterne spiller sammen. Tallene er illustrative og ikke aktuelle priser.
| Post | Beregning | Beløb |
|---|---|---|
| Spotpris | 300 kWh x 0,75 kr. | 225,00 kr. |
| Spottillæg | 300 kWh x 0,05 kr. | 15,00 kr. |
| Abonnement, elselskab | fast | 29,00 kr. |
| Nettarif (gennemsnit) | 300 kWh x 0,30 kr. | 90,00 kr. |
| Energinets tariffer | 300 kWh x 0,15 kr. | 45,00 kr. |
| Abonnement, netselskab | fast | 50,00 kr. |
| Elafgift | 300 kWh x 0,01 kr. | 3,00 kr. |
| I alt | 457,00 kr. |
Læg mærke til to ting. For det første koster strømmen i eksemplet cirka 1,52 kroner pr. kWh i alt, selvom spotprisen kun er 75 øre. For det andet er det kun de tre øverste linjer, i alt 269 kroner, du kan ændre ved at skifte elselskab. Resten følger med uanset hvad.
Tjekliste: fem ting at kigge efter på din næste regning
- Prisen pr. kWh i alt. Divider totalbeløbet med dit forbrug i kWh. Det er dit vigtigste sammenligningstal.
- Spottillæg og abonnement. De to poster er hele forskellen mellem selskaberne, så find dem frem og noter dem.
- Aconto eller faktisk forbrug. Tjek om beløbet bygger på et skøn eller på det, du faktisk har brugt.
- Perioden. Sammenlign altid med samme måned sidste år, ikke med sidste måned, for forbruget svinger med årstiden.
- Udløber en rabat? Introrabatter forsvinder typisk efter nogle måneder, og så stiger regningen, uden at du har brugt mere strøm.
Sådan tjekker du, om din pris er fair
Find din seneste regning, og divider det samlede beløb med antallet af kWh. Så har du din reelle pris pr. kWh, og den kan du sammenligne med andre. Vær opmærksom på, at introrabatter ofte kun gælder de første måneder, og at et lavt abonnement kan dække over et højt spottillæg.
På forsiden kan du sammenligne selskabernes samlede pris ved netop dit forbrug. Vi regner alle poster med, både tillæg, abonnement og rabatter, og du kan se præcis hvordan i vores beregningsmetode.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er min acontoregning højere end mit forbrug?
Acontobeløbet er et skøn over dit fremtidige forbrug, ofte baseret på sidste års forbrug eller et standardestimat. Har elselskabet sat skønnet højt, eller er elpriserne faldet siden, betaler du for meget løbende og får differencen tilbage ved næste opgørelse. Du kan som regel bede selskabet om at justere acontobeløbet, hvis det rammer skævt.
Hvad er forskellen på elselskab og netselskab?
Elselskabet sælger dig strømmen, og det kan du frit vælge og skifte. Netselskabet ejer ledningerne i dit område og transporterer strømmen hjem til dig, og det følger din adresse. Begge dele betales via den samme elregning, som elselskabet opkræver.
Hvorfor svinger min elregning fra måned til måned?
Tre ting flytter regningen: dit forbrug, som typisk er højere om vinteren, spotprisen, som svinger med vejr og marked, og nettariffen, som er markant højere i vinterhalvåret og i timerne fra klokken 17 til 21. Betaler du aconto, er beløbet fladt, men så kommer udsvingene i stedet som regulering ved opgørelsen.
